Fotos

Hvad kan jeg opleve i nærheden?

Alfama, Graça, Mouraria, Martim Moniz, Baixa. Hele området rundt om Castelo er fyldt med historiske kvarterer, beliggende på de stejle høje, med udsigt over byen og floden Tejo.

De gamle historiske kvarterer er de perfekte rammer for gåture. I de smalle gader og trapper med flisebelagte huse, beboet af ganske almindelige mennesker, fornemmer man livets gang.

Her kan man finde butikker med kunsthåndværk og antikviteter, sidde på café og nyde udsigten, spise traditionel portugisisk mad på restaurant, ledsaget av god vin og Fado sang.

Den berømte veteran sporvognslinje nr. 28 passerer tæt på lejligheden og kan byde på en flot 1 1/2 times rundtur i Lissabon.
 
Her er nogle websider der kan inspirere og give ideer til hvad du kan opleve:


Visit Lisbon



Masser af information om hvad der rør sig i hele Lissabon området. (På engelsk)

Mercearia Castelo



En hyggelig café rundt om hjørnet (25 mtr fra lejligheden). Et anbefalelsesværdigt sted at drikke din morgenkaffe eller en Ginja og spise en snack. Har også udendørs servering.

Chapitô



En berømt gøglerskole som driver bar og restaurant med fantastisk stemning og udsigt. Det er svært at forklare præcist hvad Chapitô er, men du kan kigge med på deres website (på portugisisk)


Lidt om Lissabon >>


bottom